Vedtægter for Kjellerup Gymnastikforening
 
§ 1
Foreningens navn er Kjellerup Gymnastik Forening. Foreningen er hjemmehørende i Kjellerup kommune.
§ 2
Foreningens formå er at fremme folkesundheden, såvel legemlig som åndelig. Dette søges opnået gennem gymnastik og anden idræt, samt andre former for folkelig samvær.
§ 3
Forening er tilsluttet DGI Midtjylland og DGI
§ 4
Som medlem kan optages enhver, som vil indordne sig foreningens formål og følge dens vedtægter. Medlemmer kan udelukkes, hvis der findes anledning hertil. Afgørelsen herom henlægges til generalforsamlingen.
§ 5
Stemmeberettigede er alle aktive medlemmer over 14 år, og valgbare, når de er fyldt 16 år. Dog skal forman dog kasserer have myndighedsalder.
§ 6
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. 2 i lige og 3 i ulige år.Der vælges 2 suppleanter for bestyrelsen. Revisionen består af to revisorer, som vælges for 2 år, samt en revisorsuppleant, som vælges for 1 år. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
§ 7
Generalforsamlingen er forenings øverste myndighed. Den holdes hvert år i februar måned. Den indvarsles mindst 8 dage i forvejen i Kjellerup Tidende. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indgives skriftligt til formanden senest 3 dage før.
Dagsorden skal indeholde:
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Beretninger
3. Regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg af 2 eller 3 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant, 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.
6. Eventuelt.
Valgene er skriftlige, hvis blot én forlanger det. Alle beslutninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal af de mødte medlemmer. Dog kræves en vedtægtsændring at 2/3 af de mødte medlemmer stemmer herfor.
 
   § 8
Ekstraordinær generalforsamling skal holdes hvis flertallet i bestyrelsen eller 20% af medlemmer forlanger det.
§ 9
Bestyrelsen fastsætter kontingenter, aftaler lønninger, samt tager stilling til økonomiske beslutninger i øvrigt. Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte eller udpege arbejdsudvalg til forskellige praktiske opgaver.
§ 10
Kassereren fører kassebogen og udfærdiger et årsregnskab, dog kan efter behov træffes aftale med regnskabskyndig uden for medlemskredsen til at varetage regnskabsføringen. Regnskabsåret er kalenderåret.
§ 11
Foreningen kan opløses hvis 2/3 af de fremmødte stemmer herfor på 2 generalforsamlinger afholdt med 14 dages mellemrum. Mulige aktiver fordeles mellem idrætsforeninger og Kjellerup kommune.
§ 12
Foreningen hæfter kun med sin formue. Medlemmer og bestyrelse hæfter ikke personligt.
 
--------------------------------
 
September 1978
Ændret februar 1985
Ændret februar 1995
 
 
 
Bemærk—Kjellerup Gymnastikforening har ingen kollektiv forsikring, der dækker evt. skader opstået under udøvelse af de aktiviteter vi tilbyder. Der er deltagernes egen ulykkesforsikring, der skal dække.

 
Kjellerup Gymnastikforening | | 8620 Kjellerup | bestyrelsen@kjellerupgf.dk